Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens

 Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens er nedsat som et tværoffentligt samarbejde mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Taskforcen skal understøtte, at den danske offentlige sektor bliver verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens.

 

Mere tid til det vigtige

Gennem anvendelse af kunstig intelligens får medarbejdere, borgere og virksomheder frigjort mere tid til det vigtige

Konkrete mål for 2030

Mål 1

Udrulning af kunstig intelligens hos myndigheder frigør mindst 50 mio. timer, svarende til mindst 30.000 årsværk, på tværs af den offentlige sektor frem mod 2035. En væsentlig andel heraf er indfriet i 2030.

Mål 2 

Højst 20 pct. af myndighederne angiver uklare og utidssvarende juridiske rammer som en væsentlig barriere for at anvende kunstig intelligens på de områder, hvor teknologien kan skabe værdi til gavn for borgere og medarbejdere.

Mål 3

Mindst 80 pct. af myndighederne i 2030 anvender kunstig intelligens i deres opgaveløsning, hvor det giver mening og værdi.

Mål 4

Borgere og virksomheder oplever, at interaktionen med den offentlige sektor er blevet nemmere og mere enkel som følge af anvendelsen af kunstig intelligens.

Mål 5

Offentligt ansatte oplever, at de understøttes i deres opgaveløsning som følge af anvendelsen af kunstig intelligens.