Der pågår allerede en række initiativer i kommuner, regioner og på tværs af ministerier, som har til formål at udbrede kunstig intelligens i den offentlige sektor. Disse initiativer vil fortsætte parallelt med arbejdet i Taskforcen og være gensidigt værdiskabende og understøttende i det omfang, det giver mening.
Etableringen af Taskforcen sker bl.a. for at øge ambitionsniveauet og hastigheden for udrulningen af kunstig intelligens på tværs af den offentlige sektor øges. En central opgave for Taskforcen er derfor at identificere og bidrage til håndteringen af uhensigtsmæssige barrierer for udrulning af kunstig intelligens-initiativer i den offentlige sektor.
I ØA23 blev regeringen, KL og Danske Regioner enige om en fælles ambition for arbejdet med kunstig intelligens i den offentlige sektor med en 10-årsplan for ny teknologi og automatisering i den offentlige sektor. Taskforcen arbejder videre på baggrund af erfaringerne fra arbejdet i 10-årsplanen, og Taskforcens målbillede erstatter 10-årsplanens målsætninger.